Vidste du .. ?
Opret lokal protest
Råd og materiale
Kontakt og links
Fristen er udløbet
Jeg har erfaret, at Frederikssund Kommune i kommuneplantillægget til kommunalplan 040, overvejer at give tilladelse til opførelse af en 33 m høj sendemast til mobiltelefoni på Marbækvej 43A, 3600 Frederikssund. I den anledning skal jeg hermed udtrykke min protest og store bekymring mod en sådan beslutning. Masteopførelsen vil medføre, at min og andres (og for manges vedkommende nyerhvervede) bolig vil falde væsentligt i værdi og gøre den meget vanskeligere at sælge. Udover de omdiskuterede sundhedsrisici ved en konstant strålingspåvirkning for de omkringboende, ville en placering af en sendemast med de ansøgte dimensioner midt i et smukt, rekreativt område og beboelseskvarter være yderst skæmmende og påføre bydelen et helt uacceptabelt og uæstetisk slag, der er ude af trit med moderne byplanlægning og anstændig hensyntagen til beboerne. Jeg skal derfor kraftigt opfordre Frederikssund Kommune til at henvise placeringen af sendefaciliteterne til et område, hvor opførelsen kan ske lovligt og med betydeligt mindre og færre gener og sundhedsrisici for beboerne og omgivelserne.